Olof Maximilian Pape

Nix, det er ikke min knægt :) Når drengene ser tegnefilm eller spiller på iPad, så behøver de ikke skrue ret højt op, før jeg ikke gider at høre på det. Enten må lyden helt slukkes eller også er der frem med hørebøfferne. Vi har købt disse høretelefoner til børn , der er udstyret med noget så genialt som begrænsning af lydstyrke. Jeg synes stadig de kan spille meget højt, men de er designet til at holde støjen på et sikkert niveau, hvor lyden reduceres til 85 dB. Til sammenligning larmer en gennemsnitsbil med 110 dB, og en samtale mellem to voksne ligger på ca. 60 dB. Det er en super simpel løsning, der ikke kan opfattes som en begrænsning for børnene. En fin lille detalje ved netop denne model er, at der medfølger en lang række klistermærker, så børnene kan dekorere høretelefonerne med bogstaver og sjove figurer. Det er selvfølgelig hurtigt overstået, men så gik der da en lille time med noget kreativt/fornuftigt :) Høretelefoner bliver herefter personlige, og det er let at ke...

Selvom det ikke ligefrem er en nyhed, så er der sikkert mange derude, der alligevel ikke var klar over at vi sælger vandperler. Endnu flere af jer ved sikkert slet ikke, hvad vandperler er... I disse dage har min (og brormands) lille virksomhed "Katos" glæden af, at have to praktikanter på kontoret. Udover at det giver masser af liv i det ellers til tider noget stille kontorfællesskab, så giver det os også muligheden for, at sætte fokus på projekter, der ellers (desværre) bliver nedprioriteret i det daglige. Et af disse projekter er vores vandperle-butik - aquaperler.dk. Vandperler er nogle små løjerlige ting. Vandperlerne starter med at være meget små, når de lægges i vand. Herefter suger og suger og suger de vand, indtil de når 200 gange den oprindelige størrelse. Herefter kan de bruges til mange sjove og kreative ting. Vores praktikant Esben skulle bruge nogle billeder til et blogindlæg om, hvordan vandperler kan bruges i et fodbad, så her på billedet er sønnike til...

I går var jeg til foredrag omkring strategi med Hans Søndergaard fra SøndergaardAdvice . Han fortalte om mange gode og praktiske redskaber, der hjælper i udviklingen af ens virksomhed. Et konkret værktøj som Hans anbefalede i hverdagen som iværksætter (eller igangsætter som han kaldte det) var en god opgavebank. For ham handlede det om, at fjerne tanker fra hovedet og få dem ned på papir eller computer, for derefter at skabe handlinger ud fra listen. Han brugte selv et Excel-ark, hvor han prioriterede punkterne i kortsigtede og langsigtede opgaverne, alt efter hvordan de passede ind i hans strategi. Prioriterede opgaver fik også en deadline, så opgavebanken ikke bare voksede i det uendelige. Metoden er super, men efter min mening findes der moderne værktøjer, der løser netop den slags opgaver langt bedre end et Excel-ark. Excel kan mange ting, men det er nu engang lavet til tal og regnskab. Personligt er jeg stor fortaler for, at bruge specialiserede værktøjer til de enkelte op...

Flickr / CC-licensed: Aff Photography Jeg er stadig ved at lære det - at droppe noget, selvom jeg udmærket ved, at jeg spilder min tid. Uanset om det er en roman, en film eller som her en tv-serie, så er det svært for mig, at lægge det fra mig og bruge min ellers kostbare tid på noget bedre. Hvorfor? Måske fordi jeg er bange for at gå glip af noget. Måske fordi jeg har lært, at man gør de ting færdige man er gået igang med - også selvom det er "hårdt". Måske fordi jeg aldrig har været ret kritisk og værdsat min tid. Men jeg ER ved at lære det. Lige nu kæmper jeg en hård kamp med biografien "Amazon.com - Historien om Jeff Bezos og butikken der har alt", der indtil videre bestemt ikke lever op til mine forventninger. Jeg er ikke sikker på, at jeg vinder den kamp... Men kampen om 1864, den har jeg vundet og den tv-serie får ikke mere af min tid. Ligesom mange andre, så blev afsnit nr. 3 det sidste jeg så af krigsdramaet 1864. De første to afsnit var bestemt ikke ...

Jeg har en masse invitationer til Ello (det nye sociale netværk) klar til dig som læser.  Skriv din mailadresse i kommentarfeltet, så sender jeg invitationen :)  

Dette indlæg er egentlig min forberedelse til et netværksmøde, hvor jeg sammen med min bror ( Andreas ) skal fortælle vores iværksætterhistorie. Andreas programmerer i vildskab for tiden, så jeg står for oplægget... I det pågældende netværk er vi nogle af dem, der har været igang længst tid og ikke længere kæmper med at få forretningen til at give mening og brød på bordet. Det er første gang vi skal fortælle vores historie, og for os begge er det mange år siden, at vi sidst har stået foran et publikum på den måde (læs lidt nervøsitet ind mellem linjerne). Det med at inspirere andre til at få succes som iværksættere er dog noget vi brænder rigtig meget for, og hver eneste dag uddeler vi glædeligt af vores viden og erfaringer. Derfor tænker vi også, at vi i fremtiden rigtig gerne vil kunne stå foran et publikum og inspirere. Netværksarrangementet er en god mulighed for at få lidt øvelse. Jeg har netop modtaget en mail fra facilitatoren af netværket, hvori han beskriver hvilke...

Jeg har egentlig følt mig som iværksætter i mange år. Med undtagelse af nogle korte perioder, så har jeg virkelig haft det godt som lønmodtager. Jeg har haft følelsen af at skabe værdi - ikke kun at trække værdi ud, i form af min månedsløn. Jeg har været med til at udvikle de firmaer jeg har været ansat i, og jeg har først og fremmest kunnet udvikle mig selv. For lidt mere end to år siden ramte jeg ind i noget af en blindgyde. Jeg følte ikke længere, at den virksomhed jeg var ansat i bidrog til min udvikling. Samtidig havde min bror (han var ansat i samme firma) og jeg længe talt om, at det nu kunne være fedt, hvis det vi skabte i virksomheden, havde været vores eget. Selvom timingen var god, så var det selvfølgelig alligevel et stort spring, at kvitte 8-16 jobbet, men det føltes samtidig helt rigtigt, da vi startede vores kældervirksomhed Katos . Nu er der gået 18 måneder, og jeg har ikke en eneste dag fortrudt min beslutning. Det går virkelig godt med firmaet, og vi ligger p...