Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Brevkasse ikke placeret korrekt

Vi får heldigvis ikke mange pakker retur, men dem vi modtager hver dag får helt særlig opmærksomhed. Vi lærer meget af processen og kunderne der sender noget retur og efterfølgende får en god behandling er dem der helt sikkert bliver faste kunder. I dag har vi for første gang modtaget en pakke retur, hvor Post Danmark har nægtet at levere den fordi modtagerens postkasse ikke står placeret korrekt. Jeg håber ikke vi får mange af den slags, for det kan blive en rigtig dyr fornøjelse. Fragten er betalt og kunden skal naturligvis have sine varer, men hvordan er lovgivningen, såfremt kunden nægter at flytte postkassen og i stedet vælger at fortryde købet? Vi vil under alle omstændigheder refundere det fulde beløb, hvis det er kunden ønsker. Har du oplevet noget lignende? Jeg meget gerne høre hvordan du har valgt at reagere på problemstillingen.

De bedste E-handels Apps

Enhver entusiastisk E-commerce Manager (og familiefar) har ingen tid at spilde og må have have relevante E-handels værktøjer lige ved hånden. De skal selvfølgelig altid virke på computer, tablet og smartphone døgnet rundt, året rundt. Jeg opdager jævnligt nye uundværlige Apps og browserudvidelser og jeg vil i dette indlæg dele de pt. foretrukne. Evernote Evernote er et genialt værktøj. Uden Evernote var jeg fortabt eller tvunget til at bruge old-school løsninger som "Noter" på min iPhone. Med Evernote har jeg den perfekte notesbog ved hånden. Den er super brugervenlig og er synkroniseret på tværs af web, tablet og mobil. Evernote basis er gratis og rigeligt til de fleste, hvor du kan have nok notesbøger til at rumme alle tanker og idéer efterhånden som de opstår i hverdagen. I Evernote har jeg oprettet følgende notesbøger: Private projekter MovieZoo.dk YouMe Shopping Delte notesbøger - fællesprojekt Google Drive/Docs Google Drive (tidl. Google Docs) er ...

Hvor stor er skaden?

9 dage skulle der gå før vi igen kunne tage imod ordrer på MovieZoo.dk. Hos Nets (PBS) er det efter sigende en rekord (måske har det haft noget at sige, at en kollega på vores kontor har en bror hos Nets...), men i E-købmandsår er 9 dage som Dante's Inferno. Med Google Analytics fantastiske Realtid har vi kunnet vi følge de mange forbrugers forgæves forsøg på at lægge varer i kurven. Enerverende! Nu bliver det spændende at se, hvor meget terræn vi har tabt den seneste måned i forhold til konkurrenterne. Her til morgen fik vi en dejlig hilsen fra Gucca, der bød os velkommen tilbage på scenen, samt en lille henvisning til deres fantastiske omsætning i april so far. Tak for det Thomas Bertelsen! :)

En hilsen fra graven

Det skal være skidt før det bliver godt... igen. For 3 uger siden stoppede MovieZoo med at eksistere som et A/S. Efterfølgende er netbutikken MovieZoo.dk blevet opkøbt af grossistvirksomhenden DVS Entertainment Viborg A/S og jeg har takket ja til at indgå i det nye team, som E-handelschef. At vække en død netbutik til live er de fleste E-købmænds værste mareridt og en re-lancering tager altid meget længere tid end ønskeligt. Her er vores "det-skal-vi-have-styr-på-først" liste i en ikke ikke-prioriteret rækkefølge: Det nye team (kundeservice, programmering, marketing, økonomi) Serverhosting Nets (PBS) Euroline Paypal ePay (betalingsgateway) 1.500 gamle kundehenvendelser Cron jobs Domæner Bankkonto CVR Leverandøraftaler Navision integration Google Adwords Prissammenligningsdatabaser Strategiske samarbejdspartnere Der er nu gået 6 dage og vi nærmer os en beta re-lancering. På MovieZoo.dk har vi lavet følgende besked "world-besked": De...

Split test (Multivariate Experiment) på købsknapper - Part 2

Det er mandag og split testen har kørt længe nok til, at Google Website Optimizer nu er 99,9% sikker på en vinder i testen. Den nye variant performer hele  42,4% bedre en vores nuværende købsknap og så er der vel ingen grund til at tænke mere over det... Vi havde derfor også allerede implementeret den nye variant, men så var det Kim fra marketing sagde "Ja, ja så har vi fået flere der klikker på købsknappen, men bliver det nødvendigvis til flere ordrer?". Det er der faktisk en reel risiko for at det ikke gør og da man ikke kan se resultatet for mere end et mål i Website Optimizer, må der mere analyse til. Vi sætter den samme test op igen, men kigger denne gang via Visual Website Optimizer også på konverteringsfrekvensen for resten af tjek-ud-forløbet . I vores tilfælde handler hele testen i sidste ende om, at få flere til kvitteringssiden. Om det lykkes vil vise sig i løbet af en uges tid.

Split test på købsknapper

På vores netbutik www.MovieZoo.dk har vi gennem længere tid kørt en split test på købsknap tekster. En stor del af vores salg af film sker før filmen er udkommet (før release), altså "Pre Booking". Vi kan blive langt bedre til at udnytte dette salgsvindue og en af mulighederne er optimere mod en højere konverteringsfrekvens. Vi har gennem længere tid testet med følgende knap-varianter: Køb nu Læg i kurv (originalen) Reserver nu Bestil nu Det er en stor udfordring at få budskabet tydeligt frem i Pre Book sammenhæng. Pre Book er ikke ligefrem et dansk udtryk og generelt er vi danskere ikke meget for at bestille noget forud - for betaler man så ikke også forud?! Det gør man jo ikke, da pengene altid først hæves når varerne sendes, men tvivlen får uden tvivl mange til at holde igen. Vores test på 4 varianter har ikke resulteret i noget entydigt og vores vurdering er, at der simpelthen ikke var datagrundlag nok. Derfor har vi for et par dage siden ændret testen t...

Finch tager over!

Google Adwords er ikke til at komme udenom som markedsføringskanal, men konkurrencen er benhård og hos MovieZoo har vi de sidste par år kun set vores udgifter stige og antal konverteringer falde. Vi har hidtil haft den tilgang til opgaven, at vi selv ville have den fulde kontrol og ikke overlade opgaven til et bureau. Det sidste halve år har vi lavet rigtigt meget om på vores kampagnestruktur og optimeret som ind i h...... Men der er ikke kommet noget ud af det - hverken godt eller skidt. Så nu tager vi springet, omend et mindre et af slagsen og søger hjælp ude fra. Finch tager over sidst på ugen og skulle kunne spare os penge, samtidig med at de øger vores salg markant... Jeg vender tilbage med det første indtryk i løbet af 2-3 uger.